Behandling

FÅ ØGET LIVSKVALITET OG BEDRE TRIVSEL – KOM GODT VIDERE I LIVET

Jeg har stor erfaring med flere psykologiske problemstillinger

  • FØDSELSDEPRESSION
  • ANGST
  • DEPRESSION
  • STRESS
  • BELASTNINGSREAKTION
  • TAB, SORG & KRISE
  • OVERGREB
  • TRAUME
  • PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYG

Dear self, I know you're doing the best you can. I believe in you. Keep going. Love, me

Individuel terapi

Jeg tilbyder både kortere og længerevarende terapeutiske forløb, alt efter problemstilling og ønsker.

Når vi mødes til vores første samtale, vil vi i fælleskab undersøge hvad du ønsker hjælp til. Her vil vi lave en plan for, hvordan vi skaber de bedste betingelser for en vellykket terapi. Det er vigtigt, vi finder en fælles vej og et godt udgangspunkt for at skabe din forandring.

De fleste har mange tanker og overvejelser om det at starte i terapi – for nogle er det svært og kræver tilløb. Det sker ofte, at jeg møder udtalelser som; “Jeg fik min henvisning for lang tid siden, men har ikke haft modet til at tage kontakt”. Lige præcis derfor er det også vigtigt, at arbejde i dit tempo – et tempo, hvor du føler dig tryg.

Jeg lægger stor vægt på, at skabe en tillidsfuld relation i terapien. Det er vigtigt du føler dig i trygge hænder, for at du kan arbejde med det, der udfordrer eller gør ondt.

Min holdning er, at det at gå i terapi kræver mod, styrke, vilje og engagement.

Som psykolog har jeg især fokus på følelsesmæssige og relationelle udfordringer, samt måden vores tilknytningshistorie påvirker vores forhold til os selv og andre.

Mit udgangspunkt for terapien er din livshistorie og hvordan den påvirker dig i dag. Selvom fortiden er vigtig, er det nødvendigt at se på, hvordan dine udfordringer kommer til udtryk i nutiden.

“LIVET FORSTÅES BAGLÆNS MEN MÅ LEVES FORLÆNS”        Søren Kierkegaard 1843